
Kort fortalt om Scanpans knive:
Når du skal have fat i dine køkkenknive, åbner du så køkkenskuffen, hvor de ligger sammen med diverse køkkenredskaber? Hænger de på en magnetskinne? Eller står de måske i en knivblok?
Hvis de ligger i køkkenskuffen, så er det på tide, at du forandrer dine knivvaner. Du bør nemlig aldrig opbevare dine skarpe knive løst i skuffen. Dels sløver og slider det på knivsbladet, dels er der stor risiko for, at du skærer dig, når du skal finde den kniv, du leder efter.
Vælg derfor altid enten en magnetskinne eller en knivblok. Så sikrer du god og forsvarlig opbevaring af dine knive - både når det gælder sikkerhed og knivenes levetid.
Strygestål:
Et strygestål retter knivsæggen ud, så hakker og skævheder forsvinder. Men det sliber ikke dine knive eller gør dem skarpere, end de var i forvejen - det skærper dem derimod. Skærp gerne dine knive nogle gange om måneden.
Knivsliber:
Hvis dine knive skal være skarpere, så skal du bruge en knivsliber eller et slibestål. Det gør dine sløve knive skarpe igen ved at fjerne en lille smule metal. Hvor ofte du behøver at slibe dem afhænger af knivens kvalitet og den type stål, som de er fremstillet af – og selvfølgelig hvor meget du bruger kniven. En god grundregel er at slibe sine knive en gang om måneden og skærpe 3-4 gange månedligt.
Vask aldrig dine køkkenknive i opvaskemaskinen!
Køkkenkniven kan godt tåle at blive vasket i en opvaskemaskine – også Scanpans. Men maskinens salte og kemiske stoffer slider meget på knivbladets stål og den skarpe knivsæg.
Hvis du altid vasker dine køkkenknive op i opvaskemaskinen, vil du opleve, at knivene hurtigere bliver sløve og skærer dårligere. De vil derfor skulle slibes oftere – hvilket blot slider yderligere på knivene.
Vask derfor dine skarpe knive af i hånden med varmt vand og opvaskemiddel. Tør efterfølgende knivene af med et rent viskestykke – så undgår du pletter på klinge og greb.
Det er så ærgerligt med brune rustpletter på dine dyre køkkenknive. Flyverust kommer fra køkkenredskaber, der indeholder jern (typiske syndere: osteskæreren, hvidløgspresseren og æggedeleren), og kan sætte sig på knive og andet udstyr af rustfrit stål, hvis de kommer i opvaskemaskinen.
Med tiden kan flyverust udvikle sig til gravrust, hvis det ikke fjernes fra både kniv og opvasker.
Ved at vaske dine køkkenknive op i hånden fjerner du risikoen for flyverust på knivene.
(Flyverust på knivene kan fjernes med stålpolish eller stålrens).
Med SCANPAN 3-trins knivsliber med vand kan du holde dine knive skarpe, så de kan bruges i mange år fremover - se hvordan her. De tre steps udgør forskellige finheder af slibningen, altafhængig af hvor sløv din kniv er. Metalsnavs fra knivslibningen er lige til at skylle af efterfølgende.
Se knivsliberen herMed SCANPAN 3-trins knivsliber uden vand kan du holde dine knive skarpe, så de kan bruges i mange år fremover - se hvordan her. De tre steps udgør forskellige finheder af slibningen, altafhængig af hvor sløv din kniv er. Du rengører nemt knivsliberen med en fugtig klud.
Se knivsliberen herDette grovere diamantslibestål er til fuldt ud at genoprette en sløv knivsæg og er dermed ikke beregnet til at bruge dagligt på dine knive - det bruger du strygestålet nedenfor til.
Se slibestålet herRegelmæssig brug af dette slibestål vil finpudse knivsægget, så det forbliver knivskarpt. Hyppig brug af slibestålet vil holde dine knive helt skarpe.
Se strygestålet herVil du have et komplet sæt køkkenknive, hver især designet til at løse helt specifikke opgaver? Eller giver det bedre mening først at få styr på ”den hellige treenighed” – kød, grøntsager og brød – med en kokkekniv, en urtekniv og en brødkniv? Så giver vi en hurtig guide her.
Kokke/kødkniv:
Vælger du en kokkekniv med et relativt stort blad, får du et godt værktøj til både at skære i råt kød, udskære en saftig steg og snitte grøntsager. Du bør også være opmærksom på højden af knives blad. Et højt blad giver en god bevægelighed og plads til fingrene.
Urtekniv:
Hvis du ofte snitter og hakker grøntsager, er en santokukniv en god investering. Mange santokuknive har en klinge med luftskær, så grøntsagerne ikke klæber sig til klingen, samt et højt blad der giver et lige snit, og som er nem at styre.
Brødkniv:
En brødkniv bruges til meget andet end blot at skære brød. Brødkniven kan fx anbefales til at hakke nødder, chokolade og tomater, fordi den bider sig fast i overfladen.
Materiale:
Scanpans knivblade er hærdet til hårdheden HRC 56-57 og produceret i tysk rustfrit stål af højeste kvalitet, som typisk forbindes med robuste knive. Vores særlige slibning giver fremragende skæreegenskaber. For at få bedst mulig ergonomi og hygiejne anvender vi på vores håndtag et materiale (POM), som er særdeles velegnet, fordi det slutter tæt om metaldelene på kniven, og du får en kniv med et yderst hygiejnisk og rengøringsvenligt håndtag.
Ergonomi og greb:
Dine køkkenknive skal ligge godt i hånden og være behagelige og sikre at bruge. SCANPAN har valgt en dråbeformet profil på knivene, fordi det sikrer bedre kontrol og håndtering når du arbejder med knivene. Skæftet bør følge håndfladens konturer og lægge sig naturligt i et fast og solidt greb, uden at det føles som om, du skal klemme hårdt for at holde kniven sikkert på plads