Et godt, funktionelt skærebræt er ikke til at undvære – og ethvert køkken har brug for mindst et af slagsen til madlavning. SCANPAN skærebrætter findes i bambus og eg, begge materialer i forskellige størrelser, så der er noget til ethvert behov – lige fra snitning af salat til udskæring af den møre steg.
Praktiske og funktionelle varianter i træ og plast
Skærebrættet er et af de redskaber, der er mest brugt i køkkenet – og derfor er det vigtigt, at dine skærebrætter som alt andet køkkenudstyr passer til dine behov.
Om du vælger et skærebræt i træ eller plast er langt hen af vejen en smagssag. Myten om, at plastik er bedre mod bakterier er lukket. Forsøg på Danmarks Teknologiske Institut har nemlig vist, at træ er et godt hygiejnisk materiale, hvor bakterier har dårligere levebetingelser end andre materialer, som eksempelvis plast.
Derfor er det andre faktorer, du kan kigge på, når du skal vælge dit næste skærebræt. For eksempel kan du sætte et skærebræt i plast i opvaskemaskinen, mens et træbræt skal vaskes grundigt i hånden med vand og sæbe. Uanset materiale er det vigtigt, at skærebrætter rengøres grundigt. Læs mere om dette længere nede på denne side.
Et andet aspekt omkring skærebrætter er udseendet. Nogle vil måske mene, at et skærebræt i træ er mere elegant end et skærebræt i plast. Dette er en smagssag og derfor kan brugssituationen være med til at skubbe beslutningen den ene eller anden vej. Det er nemlig en god ide at have skærebrætter i forskellige størrelser ligesom nogle plastskærebrætter egner sig godt til snitning af grøntsager, men de tungere og mere robuste skærebrætter i træ er velegnede til udskæring af større stykker kød eller hele brød.
Der findes også skærebrætter i eksempelvis marmor eller skifer. Disse materialer er smukke til servering, men er ikke gode at skære på, da de hårde overflader overlægger skæret på kniven.
Det er en god ide at have mindst to forskellige skærebrætter og gerne flere i sit køkken – et til fersk kød og fisk og et til frugt og grøntsager. Disse to bruges til hvert deres formål, hver gang! Ved at bruge sine skærebrætter separat og samtidig sørge for grundig rengøring mindskes risikoen for, at bakterier spredes fra et bræt til et andet.
Følgende forholdsregler er gode at have i baghovedet, når du bruger og rengør dine skærebrætter:
Både SCANPANs Maitre D' træbrætter i oliebehandlet amerikansk hvid-eg og Spectrum plastbrætterne i kraftig sort kvalitetsplast findes i forskellige størrelser. Egetræsserien består af et serveringsbræt og to størrelser trancherbrætter med faldende saftrille gående nedad for bedre væskeopsamling. Læs mere om egetræsbrætterne her. Plastbrætterne fås i tre størrelser, hvor det store skærebræt har en praktisk rille til opsamling af kødsaft og anden væske.
Begge SCANPANs typer skærebrætter er skånsomme mod knivsæggen og og bidrager derfor til, at dine værdsatte køkkenknive får et langt liv.
Skærebrættet kommer du ikke uden om. En god kniv og et godt skærebræt hænger sammen – uanset hvad du skal skære. For hverken kniv eller bord har godt af at blive skåret direkte ned i. Men husk også andet praktisk tilbehør til dine køkkenknive.
En knivblok med børsteindsats er praktisk, fleksibel og pynter på ethvert køkkenbord. Vedligehold altid kokkeknive og andre skarpe knive med et strygestål, og brug en knivsliber, når knivene bliver sløve.