Spis mindre mættet fedt
Mange danskere kender ikke forskel på de forskellige fedttyper, der findes. Og nu hvor et af Fødevarestyrelsens officielle kostråd lyder: ”Spis mindre mættet fedt”, kan dette være svært at følge, hvis man ikke ved, hvad mættet fedt er, eller hvor det findes.
I dag er det ikke mængden af fedt, der er vigtig, men derimod kvaliteten af fedt. Man skelner mellem mættet og umættet fedt. Mættet fedt findes især i animalske produkter (kød og mælkeprodukter). En huskeregel er, at mættet fedt er hårdt i køleskabet. Umættet fedt findes i vegetabilske kilder, fisk og skaldyr, og det umættede fedt er blødt eller flydende.
Fakta om fedttyper
- Mættet fedt: er oftest fast ved stuetemperatur. Findes især i animalske produkter, men også i kokosolie.
- Umættet fedt: Er oftest flydende ved stuetemperatur. Findes især i vegetabilske produkter, men også i fisk og skalddyr. Man skelner mellem undergrupperne enkeltumættet fedt, som er den fedttype, vi bør spise mest af, samt flerumættet fedt.
Ved at indtage for store mængder mættet fedt stiger risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. Det er dog relativt let at skære ned på det mættede fedt. Det kan du gøre ved at:
- vælge de magre mejeriprodukter
- skære ned på smør/margarine
- vælge magert kød
- skære synligt fedt fra kødet.
Både enkeltumættet og flerumættet fedt medvirker til gengæld til at sænke indholdet af det dårlige LDL-kolesterol i blodet, og øge indholdet af det gode HDL-kolesterol, som kroppen har behov for.
Olivenolie, rapsolie, palmeolie og alle de andre
Er alle olier lige sunde, eller er der forskel på dem? Ja, i høj grad – og derfor er det også vigtigt at holde sig nogle ting for øje .
Eksempelvis indeholder palmeolie og kokosolie store mængder mættet fedt, hvorimod andre vegetabilske olier indeholder langt mindre mættet fedt. For eksempel er fedtsyresammensætningen i oliven- og rapsolie god, hvorfor det er nogle af de sundeste fedtstoffer, du kan bruge.
Det er dog vigtigt, at det er de uspolerede og uraffinerede jomfruolier, du putter i indkøbsvognen. Ekstra jomfru betegnelsen er den eneste garanti for, at olien er presset under 50 grader og ikke efterfølgende raffineret.
Stegning og bagning
Det er ikke sikkert, at et fedtstof, der er sundt i en salatdressing er ideelt til stegning. Olier som majs-, solsikke- og vindruekerneolie med mange polyumættede fedtsyrer bliver for eksempel nemmere ødelagt af høj varme, og er derfor mindre gode at stege i. Raps- og olivenolie er derimod mere stabile overfor varme pga. et højt indhold af enkeltumættede fedtsyrer, og er derfor bedre at stege i.
Klaret smør, der er ren smørfedt – og dvs. et rent fedtstof, er det fedtstof, der tåler de højeste temperaturer uden at branke. Årsagen hertil er indholdet af mættede fedtsyrer.
Når du bager, kan du bruge stort set alle fedtstoffer. Når man bager er temperaturen nemlig ikke nær så høj som når man steger. Set ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt er det bedst at bruge fedttyper med umættet fedt (planteolier) frem for de mættede fedttyper som smør og hårde margariner.