Vi arbejder både med større og mindre energiforbedringer. Vi deltager i en dansk solpark, som øger vores andel af solenergi markant. I 2021 udgjorde vind-, vand- og solenergi ca. 12 % af vores samlede energiforbrug; i 2023 forventes andelen at nå op mod 87 %.
Vi har også reduceret energiforbruget ved at konvertere al belysning til LED i produktion og administration, hvilket har mindsket elforbruget til belysning med 42 %.
Opvarmning af fabrikken er løbende blevet forbedret. I 2022 indførte vi to nye kedler, der bruger træpiller i stedet for olie. Træpillerne er certificeret som CO₂-neutrale i henhold til gældende standarder, og kedlerne har halveret vores samlede varmeforbrug.
