Med et bredt udvalg af køkkenredskaber tilbyder SCANPAN produkter til mange opgaver og funktioner. Den høje kvalitet er ikke til at tage fejl af: SCANPANs køkkenredskaber er designet til hverdagen og holder i mange år.
Herunder ser du blot et lille udsnit af vores sortiment af køkkenredskaber. Klik dig direkte videre til pander, gryder, knive eller bestik.
Find alt i redskaber til køkkenet hos SCANPAN
Gryder, pander, bestik og knive og meget mere. SCANPANs udvalg af køkkenredskaber er bredt og varieret – og der er helt sikkert også et redskab, der passer til netop dit behov og din smag. Vores køkkenredskaber er kendetegnet ved høj kvalitet og robuste materialer – og holder i mange år, blot du anvender og vedligeholder dem med respekt.
SCANPANs køkkenredskaber produceres i forskellige serier og prisklasser. Derfor er der altid et produkt, der passer til dine krav og din personlige smag – hvad enten det drejer sig om køkkenredskaber til det nye induktionskomfur eller den flotte kobberserie, der pynter på middagsbordet. Og SCANPANs velassorterede sortiment kan sammensættes, ligesom du ønsker det.
Et køkkenredskab fra SCANPAN er lig høje standarder og kvalitetskrav – som vi ikke går på kompromis med. SCANPANs køkkenredskaber er designet i Danmark og fremstillet af materialer af topkvalitet. I produktionen anvendes forarbejdede råmaterialer som genanvendt aluminium og rustfrit stål, der giver en række gode brugsegenskaber, gør madlavningen hurtig og effektiv og sikrer en særdeles lang holdbarhed. Vores non-stick køkkenredskaber fremstilles ved håndstøbning på vores fabrik i Ryomgård på Djursland.
Vores gryder og pander er ovnfaste op til 250 °C. Alle SCANPANs serier tåler opvaskemaskine, men vi anbefaler, at du vasker dine køkkenredskaber op i hånden – i varmt vand med opvaskemiddel.
SCANPAN gryder og pander findes i følgende serier:
Classic
Den tidløse, originale serie fra SCANPAN. Classic er udviklet til gas- og glaskeramiske komfurer og skabt til daglig brug. Classic-seriens specialdesignede bund sikrer jævn varmefordeling, der giver gode stege- og kogeegenskaber. Derudover er Classic kendetegnet ved SCANPANs unikke non-stick belægning.
CTX
CTX er kendetegnet ved kraftfulde materialer, stærkt design og SCANPANs berømte non-stick belægning. Derfor kan du uden problemer bruge køkkenredskaber i metal – og stege fedtfrit, uden at maden brænder på.
Køb SCANPAN CTX
Fusion 5
SCANPANs Fusion 5 er med dens fem lag med aluminium og stål designet til optimal varmeisolering og varmefordeling. Den flot designede stålserie forener æstetik og praktisk brug. Seriens innovative stålhåndtag forbliver kølige længe.
Impact
Serien er kendetegnet ved høj kvalitet, funktionelt design og stor ydelse. Bemærk bl.a. den stilfulde two-tone finish, et suverænt glaslåg og pressestøbt bund (impact bonded – deraf navnet).
Maitre D'
Er du til pander eller gryder i kobber, er den elegante serie Maitre D’ lige noget for dig. Kobberet, der kendetegner serien, er ikke bare elegant og charmerende – det sikrer også hurtig og jævn varmefordeling. Og med en inderside af rustfrit stål er køkkenredskaberne i serien tilmed nemme at rengøre.
Køb SCANPAN Maitre D’
SCANPANs knive findes i følgende serier:
Classic
SCANPANs Classic knivserie matcher det moderne køkkens behov. Classic knivene er produceret i tysk fuldsmedet stål, der klarer dagligdagens prøvelser uden problemer. Knivene er sikre i brug og særdeles funktionelle – og så er priserne også overkommelige.