Holder stege sikkert, mens der skæres for, og hjælper med til at flytte madvarer under tilberedning og servering.
Legendarisk oprindelse
Det damascerede ståls oprindelse fortaber sig i fortidens tåger. Der er delte meninger, om det blev opkaldt efter det smukke mønster på overfladen – som minder om den berømte damaskvævning, efter en dygtig sværdmager ved navn Damasqui eller om de berømte blade stammer fra Damaskus i Syrien. Hvad der står helt klart er, at disse blade var højt værdsatte og meget efterspurgte, og at deres kvaliteter er vævet ind i mange folkeslags sagn og legender.
Den stærkeste konstruktion
Knivene i Damastahl-serien er fuldsmedet af japansk VG-10 stål. Hele 33 lag stål med højt kulstofindhold er smedet sammen til ét knivsblad, der har meget lang holdbarhed, særdeles stor styrke og en fremragende evne til at bibeholde skarpheden.
Damastahl-knivenes sorte håndtag er støbt omkring bladets stål, og poleret så bakterier og snavs ikke kan samle sig i revner og samlinger. Håndtaget er samtidig designet, så det er ergonomisk rigtigt og sammen med bladet giver kniven den perfekte balance, der gør den både sikker og behagelig at arbejde med.
Knivsbladet er slebet i 18° og har en Rockwell-hårdhed på 61, hvilket betyder, at stålet er ekstremt hårdt og dermed kan man få en ekstremt skarp æg og holder skarpheden længere end de fleste ville forvente.
En unik serie
Damastahl fra SCANPAN er i sandhed en unik serie knive, der kombinerer dansk design og japanske traditioner til et enestående resultat. Et sublimt stykke værktøj med uovertruffen styrke, skønhed og holdbarhed.